Egtved-pigen drak det.
Men det gjorde også kongen, kongens soldater, de rige på herregårdene, de hellige i klostrene, de fattige på landet, ja selv guderne! I det gamle nordiske heltekvad Eddaen omtales øl mange gange og bl.a. gik overguden Odin ofte til den:

Drukken blev jeg.
Jeg blev døddrukken,
da jeg var hos den vise Fjalar.
Det allerbedste
ved øllet er,
at en rus ikke er evig.

At Odin mange år senere fik et bryggeri opkaldt efter sig er blot et af mange beviser på, at øl på mange måder spiller en væsentlig rolle i de danskes historie.

De tidligste officielle beviser på ølbrygning i Danmark er fra Egtved-pigen begravelse 1357 f. Kr. – men i disse år arbejder arkæologer med fund fra Århus-egnen, der skulle påvise øl 1500 år tidligere. Danskerne har altså drukket øl, eller noget der ligner, i over 5000 år.

Øllets storhedstid er fra den sene middelalder, omkring 1200, og op til 1600-tallet. I den periode drikker hver dansker, barn som olding, angiveligt seks liter øl om dagen. Maden er meget salt, så derfor skal den skylles dygtigt ned. Vandet er udrikkeligt, så derfor skal det koges. Og når man nu alligevel er i gang, så kan man lige så godt lave øl. Det gør man overalt: i Kongens Bryghus specielt til hoffet og Livgarden, på klostrene (hver nonne på Maribo Kloster bliver tildelt 14 tønder øl om året), hos håndværker-koner i byerne, på landet, hvor det er kvinderne, der i bryggerset (= bryggeriet) sørger for brygningen og den landbo-kone, der laver det bedste øl har nemmere ved at skaffe arbejdskraft.

Der bliver drukket til overalt, og man ser skævt til den, der drikker for lidt.
Det er overgæret øl, sødligt, næsten som hvidtøl. I 1300-tallet kommer humlen, og det gør brygningen lidt nemmere. Efterhånden sker også en form for professionalisering. Der bliver lavet bryggerlaug og større bryggerier dukker op. Der kommer også lidt mere styr på den vanskeligste af alle brygge-discipliner: gæringsprocessen. Men det er stadig en svær kunst op gennem 1700-tallet og endnu længere.

I første halvdel af 1800-tallet kommer den første undergærede øl, senere etableres Carlsberg, derefter Tuborg – og så begynder ølbrygningen i Danmark for alvor at blive industrialiseret og professionaliseret. I 1874 lanceres den første danske flaskeøl og seks år senere kommer den første danske pilsner: Grøn Tuborg.

De næste knap 100 år – frem til 1970 – brygges der efterhånden kun pilsnerøl på danske bryggerier og produkterne bliver mere og mere ensartede og ens-smagende. I sådan en konkurrence vinder de stærkeste, og det er Carlsberg og Tuborg, der fusionerer i 1970 og skaber et reelt dansk øl-monopol.

Det har de stadig, på pilsner-området. Men øl-revolutionen primært efter 2000 betyder, at giganten har fået kvalificeret konkurrence fra over 100 mikrobryggerier. Konkurrencen betyder også, at de industrialiserede bryggerier i stigende omfang brygger special-øl.