Egtvedpigen logo

Egtvedpigens Bryg

Sådan er den lavet

 

 

Deutsch

English

Køb - Buy - Kaufen Sie Egtvedpigens Bryg

Egtvedpigens Bryg anno 2008 og den øl, som pigen for 3361 år siden fik med sig i graven, er ikke ens. En af de væsentligste forskelle er alkoholprocenten. Med de bryg-muligheder og de ingredienser, der dengang blev anvendt, kunne øllet maksimalt komme op på 1,5%. Egtvedpigens Bryg har 11,5% – og det skyldes først og fremmest ønsket om at verdens måske dyreste øl skal kunne holde sig længe og først åbnes og drikkes ved den ganske specielle lejlighed.


Brygmester Christoph Behnke fra Søgaards Bryghus har lavet utallige forsøg – de fleste i hovedet – før han besluttede sig for sammensætningen af Egtvedpigens Bryg. Fundet fra dengang indeholder en del flere ingredienser end i Egtvedpigens Bryg. Selve produktionen blev sat i gang i november 2006. Basis-øllet, der består af byg og de gamle kornsorter emmer og einkorn samt honning, har været lagret ved seks grader og der er smagt på det mindst hver anden uge.


Den vanskeligste del af Christoph Behnkes arbejde har ikke været at udvælge de andre ingredienser. Det har været at finde planter og urter i tilstrækkelig god kvalitet og derefter få lavet den ekstrakt, der tilsættes basis-øllet før tapning. Der er tilsat omkring 11 gram pr. liter øl.


Den tyskfødte brygmester har valgt ikke at bruge ramsløg, blåmunke, sort natskygge, perikum og bulmeurt. De indgik ellers i fundene fra Egtved. Men Christoph Behnke mener ikke, at de vil passe ind i den øl, han gerne vil lave.


I ekstrakten indgår bl.a. porse, linde-blomster, enebær, mjødurt, kløver og tranebær. Mere vil Christoph Behnke ikke afsløre. Men han vil godt fortælle, at Egtvedpigens Bryg er en lys og meget vinøs øl med lavt kulsyreindhold.

 

Christoph